Skriv eller ring gerne ved interesse.
..Mit navn er Annika Birgitte Larsen Grøn, og jeg har malet siden jeg var teenager, inspireret af min mor (Ritta Larsen) der var billedkunstner, og min far, der var maler.
jeg bor sammen med min mand og to drenge, tilsammen har vi seks drenge.
Efter at have boet 12 år i Østrig vendte jeg tilbage til Danmark i 2014.
Det er ingen hemmelighed mere, at livet har været både svært og hårdt, det tænker jeg måske også man kan fornemme i nogle af mine billeder.
Jeg fik i 2019 diagnosen ptsd, som er kommet af fortidens levn.
Det ikke at have bearbejdet flere meget voldsomme hændelser, har fået mig til at bruge kunsten som en terapeutisk udtryksform.
Som mange andre der maler har jeg tanken om det nu er godt nok, og er nok god til at tænke at det er det ikke, men kunst ses forskelligt afhængigt af øjnene der ser.
Jeg maler mest kvindemotiver og ansigter, tager gerne imod bestillinger.
Påskeudstilling det røde pakhus Hobro 17-19 April 2025